Evaluering og opfølgningsplan

Alle evalueringer af skolens virke foretages med baggrund i skolens formål og værdigrundlag. Evaluering af skolens samlede undervisning er gennemført april 2018. Næste evaluering af skolens samlede undervisning gennemføres forår 2019

Løbende evaluering, konklusion og opfølgning.

Vi har på skolen udarbejdet fagplaner, som tager udgangspunkt i de af undervisningsministeriet udstedte Forenklede fælles mål. Fagplanerne kan ses på skolens hjemmeside, hvor der også er udfærdiget planer for de fag, der ikke hører ind under Forenklede fælles mål. Alle fagteams er i gang med at evaluere disse, og der fokuseres på aktuelle overgange fra de forskellige klassetrin.

På Ringsted Ny Friskole vil vi også fremadrettet i vores fagteams fokusere på den røde tråd og italesætte, hvilke tiltag, der skal styrkes yderligere. Eksempelvis vil engelsklærerne øge fokus på skriftlighed allerede fra indskolingen.

Vi har evalueret valgfagsordningen for udskolingen og denne er blevet optimeret i forhold til timetal. Der er også nu en rød tråd igennem overskrifterne for de enkelte fag, da alle arbejder henimod bidrag til skolens årlige forårskoncert.

Undervisningen målstyres for eleverne ved hjælp af differentieret undervisning, som giver plads til, at eleverne udvikler sig alsidigt i deres eget tempo. Dette gælder både fagligt udfordrede, såvel som fagligt stærke elever. Målene skal være synlige for eleverne, hvad de skal lære, hvordan de skal gøre, og hvad succeskriterierne er, så eleverne lærer, hvordan de kan blive en del af processen ved at være med til at sætte mål, få og give feedback og selvevaluere.

På Ringsted Ny Friskole giver lærerne løbende den enkelte elev konstruktiv feedback samt fremadrettede fokuspunkter efter eksempelvis skriftlige afleveringer/opgaver, fremlæggelser og lign. Ved større projekter har lærerne inviteret de pågældende klassers forældre til at komme til fremlæggelserne. Vi kan konkludere, at disse arrangementer er velbesøgte og til stor glæde for både lærer, elever og forældre. Alle får en fælles oplevelse, og vi vil fortsat tilbyde denne mulighed for yderligere synliggørelse og oplevelse af elevernes læring

Elektroniske undervisningsportaler er naturlige arbejdsområder, og disses evalueringsmuligheder giver såvel elev som lærer mulighed for at følge egne og lærerens pejlemærker og opstillede kompetencemål.

Vi har evalueret på brug af undervisningsportaler og er bevidste om at de er et understøttende medier, men at det stadigt for eleverne, at der er mange andre tilgange til det stof, der skal gennemgås. Dette giver også mulighed for yderligere fordybelse i emnerne.

 

 

 Fra 7. klasse får eleverne karakterer to gange årligt, og den enkelte elevs arbejdsindsats lægges ved som bilag. Herved holdes karakter og arbejdsindsats op mod hinanden, og forældre, elev og lærere taler om dette på den umiddelbart efterfølgende fagsamtalecafé. Vi kan konkludere, at karakter og arbejdsindsats holdt om mod hinanden giver en uddybelse af karakteren i det pågældende fag. At denne uddybelse foregår til en samtale giver meningsskabelse af karakteren.

Da vi har oplevet at tallet for nogens vedkommende kommer til at være nærmest identisk med ens identitet, indskærper vi yderligere, at karakteren ikke er det, der definerer nogen som person eller samarbejdspartner, men er et udtryk for den enkeltes faglige niveau på det tidspunkt, hvor karakteren bliver afgivet. ”Du er meget andet og mere end tal. Heldigvis!”

I 8. og 9. klasse afholdes en årlig terminsprøve. Både elever og lærere har ønsket at afholde terminsprøve i 8. klasse i stedet for to terminsprøver i 9. klasse. Vi kan konkludere, at afholdelse af terminsprøve i 8. klasse er en succes, da det giver eleverne praktisk erfaring med og indsigt i arbejdet mod FP9 sommeren efter. I 9. klasse er eleverne således fortrolige med procedurerne for de skriftlige prøver allerede ved skoleårets start.

Ringsted Ny Friskole foretager ikke nationale test, men i dansk tester vi bl.a. vha. Hogrefes prøver, bogstavprøve, ordlæseprøve, sætningslæseprøve, staveprøve og tekstlæseprøve. Det er den enkelte dansklærer, der vurderer hvilke prøver, der skal bruges og hvornår. Resultater vendes med skolens læsevejleder.

Skolens læsevejleder tager ordblindetest, hvor dette findes relevant. Vi planlægger også, at vores matematikvejleder skal igangsætte systematiske matematiktest.

At Ringsted Ny Friskole selv har uddannede vejledere er en stor hjælp i skolens evalueringsarbejde og i evalueringen af skolens samlede undervisning, da dette bevirker, at vi er på forkant med indlæringsvanskeligheder.

Skolen underretter løbende forældrene om dens syn på elevernes udbytte af skolegangen, og der afholdes to årlige skole-hjemsamtaler. Ved skole-hjemsamtaler i oktober/november, deltager klasselærer og matematiklærer. I foråret marts/april deltager klasselærer og sproglærer. I udskolingen afholdes forårets samtale, som en samtalecafé, hvor alle klassens lærere tilbyder samtaletid. Se mere herom i afsnittet omkring karaktergivning. Ved samtalerne evalueres også tidligere tiltag, den aktuelle situation drøftes, og der aftales fremadrettede fokusområder. Der er altid stor tilslutning til samtalerne. Stort set alle børn og forældre deltager, og disse samtaler giver godt fælles fodslag på læring og trivsel.

Ligeledes afholdes der to forældremøder i alle klasser. Tilslutningen her er også stor, og trivsel og fællesskab samt evt. alderssvarende emner tages op. SSP- og UU-samarbejde er også en del af møderne i de større klasser.

Inklusion og specialundervisning – se skolens trivselsplan.

For elever, som modtager special-/støtteundervisning udarbejdes særskilte handlingsplaner i samarbejde med PPR, som evalueres i forbindelse med tilrettelæggelsen af et nyt skoleår.

Inklusionsmidlerne udnyttes fleksibelt og struktureret til gavn for de svageste elever. Vi vil fortsætte med at prioritere tidlig og forebyggende indsats, da det ser ud til at give den ønskede effekt. Vi ønsker fremadrettet yderligere at kompetenceudvikle og tilbyde professionel sparring til medarbejdere.

Ugeplaner

Lærerne holder forældrene opdateret på, hvad klassen som helhed arbejder med i ugeplaner og andre beskeder på intra. Ugeplanen tager udgangspunkt i den foregående uges arbejde i fagene i den pågældende klasse. I udskolingen udgives ugeplanen på elevintra, da vi ønsker, at den enkelte elev tager større ansvar for ugens arbejder og lektier. Vi opfordrer forældrene til at kigge eleverne over skuldrene.

I starten af udskolingsårene er det svært for forældrene ikke længere selv at kunne printe ugeplanen, men vi har erfaret, at elev og forældre sammen finder en rutine omkring ansvar for egen læring. Hvis eleven ikke afleverer opgaver, kontaktes hjemmet via intra.

Breve og forældreintra bruges i vidt omfang til løbende kommunikation af faglige og sociale planer og vurderinger samt evalueringer af disse.

UPV

Vi foretager en uddannelsesparathedsvurdering af eleverne i 8. og 9. klasse.

Såfremt en elev ikke er uddannelsesparat, bliver denne elev ”fokuselev”, og der laves i samråd med lærere, forældre og UU-vejleder en plan for arbejdet mod at gøre eleven uddannelsesparat. I skoleåret 17/18 er alle elever uddannelsesparate.

I samarbejde med UU følger vi tæt op på, at alle elever starter på en ungdomsuddannelse eller 10. klasse.

Fravær

Vi fører dagligt protokol ud fra forældrenes noter i elektronisk kontaktbog. Hvis en elev ikke dukker op, og der ikke er informeret herom, ringer vores skolesekretær til hjemmet. Vi kan konkludere, at denne procedure nedbringer fraværet specielt blandt udskolingseleverne.

UMV

Der laves en ny UMV i 2018.

Personalesamarbejde

Skolens ledelse og lærerne drøfter løbende på lærermøderne klassernes og elevernes såvel faglige som sociale forhold. I forlængelse af ovenstående, drøfter skolens ledelse og lærere emner og opgaver i skolens aktuelle undervisning. Temadage, fordybelsesdage og andre fælles aktiviteter evalueres også i dette forum.

I foråret evalueres skoleåret, og der drøftes opfølgning og indsatsområder for det næste skoleår i sammenhæng med evalueringen af skolens samlede undervisning. Ledelse og personale ønsker fortsat at holde fokus på inklusionsopgaven og håndtering af denne.

Vi evaluerer løbende skolens traditioner og arrangementer.  Vi fastholder skovdagen i uge 40, men er gået tilbage til, at motionsdagen før efterårsferien er af en mere traditionel slags, dog er det stadig 7.klasse, der sammen med idrætslæreren arrangerer dagen.

Temaet Grøn skole- grønt flag fortsættes også i samarbejde med skolen miljøråd (elever). Dette års tema er vand.

Aktuelle temaer fra skolens dagligdag drøftes løbende på forældremøder, lærermøder og bestyrelsesmøder.

Årets tema

I skoleåret 2017/2018 besluttede lærerne på RNF, at dette års tema skulle være fantasi.

På første skoledag, til morgensang, præsenterede to lærere børnene for en hjemmelavet ”undrekasse”. En festlig, lille farvelagt papkasse beklædt med stof og fjer, som satte tankerne i gang hos eleverne om årets tema.

Nogle af eleverne fik mulighed for at holde kassen i hånden og eksperimentere med at stikke en hånd ind i kassen for at gætte på, hvad årets indsatsområde mon kunne være. I kassen var der små ting fra naturen og små sjove undreting i forskellige materialer.

Mange børn gættede på eventyr og fortælling. En lille dreng fra Yngste ramte plet, da han gættede på: FANTASI!!

Min barndom – min fantasi

Den lille gætte- og undrekonkurrence blev samtidig startskuddet til en række små fortællinger til morgensang, hvor lærerne på skift fortalte ud fra overskriften: ”Min barndom – min fantasi.” Eleverne kom i årets løb også på banen med små fortællinger. Ældste gruppen gjorde indtryk med fine selvproducerede film og fortællinger om: ”Friskolen” - og hvad det vil sige at gå på friskole. Her kom de også ind på fantasi og fortælling.

Fantasifangere i alle klasserum

Alle klasserne fik til opgave at producere en fantasifanger til deres klasse. En fantasifanger der dagligt kunne sætte gang i fantasien. 0.M lod sig inspirere af kunstneren Tal R. og hans udtryksfulde billedlige universer. Klassen lavede et stort farvestrålende kalejdoskoplignende billede med fuld fart på det sanselige og naivistiske udtryk. Billedet kom til at hænge i klassen hele skoleåret og kom til at danne udgangspunkt for fine små mundtlige og skriftlige historier. ”Et billede man kan flyde ind i”, som en af pigerne udtrykte i klassen.

Udskolingen lavede en portal

Hele udskolingen gik sammen om at lave en omfangsrig og fantasifuld portal, der dannede ramme om trappeopgangen til udskolingen. Opgaven kom samtidig til at være en samarbejdsopgave, hvor udskolingseleverne arbejdede på tværs af klasserne. En farverig, eventyrlig og festlig portal alle på skolen kunne glæde sig over hele skoleåret.

Flere klasser havde valgt at lave fantasifangere, der lignede drømmefangere. Mangfoldige udtryk - farverige og forskellige i form, materialer og udtryk.

Arbejdet med fantasifangerne kom til at være en del af skolens æstetiske rum og til inspiration og glæde for alle.

Vi skabte plads til fantasien

Vi havde på forhånd stillet os selv opgaven og spørgsmålet: Hvordan skaber vi i dagligdagen rum og plads til, at børnene kan bruge fantasien?

Svaret på det spørgsmål kom til at indeholde alt lige fra længerevarende undervisningsforløb med fantasien i centrum til små drypvise opgaver og øvelser i at bevæge sig ind i fantasiens land.

Indskolingen lavede et tværfagligt filmforløb over den japanske animationsfilm: ”Min nabo Totoro”. En poetisk fortælling med et entydigt budskab om nødvendigheden af at have fantasien som ven og sparringspartner. Alle tre indskolingsklasser arbejdede tematisk med filmen gennem kreative udtryk og musiske aktiviteter.

Emneuge om fantasi

Skoleårets sidste emneuge handlede om fantasi og dannede afslutningen på skoleåret. Eleverne fra Yngste til Æ1 blev sat sammen i grupper på tværs af klasserne.

I en uge skulle de arbejde på samme værksted og slippe fantasien løs indenfor følgende områder: Kikkasser, Foldebøger, Teater og Musik, Naturværksted, Masker/skulptur, Podcast og lydteater, Stangdukker og diverse figurer, Mad, smag og duft, ekspressive aktiviteter med udvikling af fantasi-bevægelseslege.

Professionel storyteller

Vi indgik samarbejde med Kari Brinch, som er professionel fortæller. Vi havde stillet Kari opgaven at kickstarte emneugen med to fantasifulde fortællinger, der kunne sætte fantasien i gang hos både små og store elever. En opgave hun løftede med bravur. Hendes fortællinger gjorde, at der hurtigt kom gang i ideer, materialer og kreativitet.

Fortæl om processen og sæt et fodaftryk

Til morgensang, undervejs i emneugen, fortalte eleverne fra de forskellige værksteder om proces og resultater. Der blev lyttet til podcast og vist foldebøger og kik kasser.

Alle værksteder havde fået til opgave afslutningsvis at sætte et fodaftryk fra deres værksted et udvalgt sted på skolen. Det blev til festlige og smukke udstillinger og smagsprøver fra smagsværkstedet.

Teaterværkstedet imponerende alle med en frit fortolket dramatisering af Kari Brinchs to fortællinger.

Da alle fodaftryk var sat, fik børnene mulighed for at bevæge sig rundt på skolen og opleve fantasiens mangfoldige land.

Dette års emne fantasi har været med til at bibeholde fokus på at undervisning og indlæring kan gøres på mange niveauer og vi har et ønske om at innovation og entreprenørskab kommer endnu mere i fokus i 18/19.

Sciencesuge for udskolingen

Temaet for scienceugen var ”De fire elementer”

Eleverne viste interesse fra starten, ved at arbejde koncentreret gennem hele dagen. Nogle elever blev inde i pauserne for at arbejde videre.

Mange elever var gode til at reflektere over de opgaver, de fik stillet, og fandt på kreative løsninger. Vi så løsningsforslag, som ikke var forventet. Nogle af de mindre frembrusende elever trak sig til tider i idégenereringen, men fandt deres plads i grupperne enten som den, der arbejdede med ideerne eller konstruerede de fysiske modeller.
 

Lidt for mange elever i lokalet ad gangen gav noget ventetid, og lærerne havde travlt med at komme rundt til alle. Men det vil komme til at løse sig af sig selv, da dobbeltklassen ikke vil deltage i scienceugen pga. Berlinturen.

Frihed og folkestyre samt ligestilling mellem kønnene

Demokrati, frihed og folkestyre er en integreret del af skolens hverdag med udpræget elevinddragelse i undervisningen. Endvidere har vi et miljøråd og et elevråd, som arbejder aktivt inden for deres respektive områder.

Elevrådet består af en repræsentant fra hver af klasserne fra 4. til 9. klasse. Der er udnævnt en lærer som hjælper med organiseringen af elevrådsarbejdet. Miljørådet er sammensat af elever fra alle klassetrin.

Der ud over arbejdes der helt konkret med folkestyre, demokrati og ligestilling i udskolingen. I starten af året fik udskolingen besøg af "Rapolitics" en sammensat gruppe af flygtninge og rappere, som via rapmusikken fortalte deres historier om det at være b.la. politisk flygtning. Efterfølgende arbejdede eleverne med at udtrykke holdninger og følelser gennem rapmusik.
Dette mindre forløb plantede en masse eftertænksomhed blandt eleverne, og er efter vores mening en god måde at give eleverne kendskab til disse problematikker og historier, som kan forekomme hos flygtninge i Danmark. Hvis chancen opstår igen, vil vi helt sikkert benytte dette tilbud, da både elever og personale så dette som en stor succes.
 

I foråret havde vi endnu en gang stor succes med årets udskolingsvalg, hvor eleverne arbejdede sammen og imod hinanden på tværs af årgangene. Hvert klassetrin havde hver deres rolle som hhv. politikere, journalister og spindoktorer. Der blev bl.a. arbejdet med partiprogrammer, valgplakater, interviewmetoder og artikelskrivning. Hele forløbet afsluttedes med en paneldebat, hvor der kunne stilles kritiske spørgsmål til partierne, hvorefter partierne på bedst mulige vis skulle forsvare deres ideologi. Efter paneldebatten startede valget, hvor elever samt personale, på autentisk vis, kunne stemme på det parti de ville støtte.
Dette forløb har vist sig igennem flere år at være ganske succesfyldt, hvor eleverne med stort engagement og ihærdighed indlever sig i det politiske spin. Udskolingsvalget vil, pga dets store succes, også indgå i næste skoleårs undervisning.
 

Som afslutning på det politiske og demokratiske tema, havde vi i udskolingen besøg af 3 kommunale ungdomspolitikere, som hver især kom med en mindre præsentation af sig selv og deres holdninger, hvorefter eleverne kunne komme med spørgsmål.
Diskussionen gik bl.a. på, hvad man selv kunne gøre for at få sine egne ideer og forslag ført ud i livet rent kommunalt. Eleverne lyttede ihærdigt, stillede en masse dybdegående spørgsmål og fik en større bevidsthed om, hvad en kommunalpolitiker egentlig laver.
Eleverne viste gennem alle 3 forløb stort engagement, gåpåmod og ihærdighed. Derfor må skoleårets demokratiske indsats anses for at være en succes.
 

Medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Der afholdes MUS en gang årligt for alle medarbejdere og derudover 1 trivselssamtale årligt med skolens personale. En del af disse samtaler indeholder altid evaluering af skolens samlede udvikling samt den enkelte medarbejders fagområde.

Konklusionerne på MUS i 2016 var:

Et ønske fra et par medarbejdere om kompetenceudvikling i forhold til læsevejleder- og AKT- uddannelse. Da disse ønsker er i tråd med skolens behov og økonomien tillader det, vil disse ønsker blive imødekommet.

Mussamtalerne i dette skoleår har primært taget udgangspunkt i medarbejdernes trivsel. Dette på baggrund af en nylig udarbejdet stresshåndteringsplan.

En general tilfredshed mht. til samarbejdsrelationer mellem elever og forældre, kollegaer og ledelse dog også med plads til forbedringer på nogle områder, hvor der er lagt en plan, som der vil blive fulgt op på.

Der arbejdes med ovenstående punkter i planlægningen af næste skoleår.

APV

Der udarbejdes en arbejdspladsvurdering hvert tredje år. Sidste APV er foretaget januar 2014.

Psykisk arbejdsmiljø

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø gav ikke anledning til særlige indsatsområder, idet vi på alle væsentlige parametre lå over eller på gennemsnittet. Ledelsen har stærkt fokus på at udbygge den sociale kapital på den samlede arbejdsplads.

Fysisk arbejdsmiljø

Der var nogle problemer om støj og manglende plads. Vi har etableret arbejdsstationer/forberedelsesrum til personale. Udover akustiklofter i den ældre bygningsdel af skolen, har vi også etableret akustikloft i personalerummet.

Evaluering af arbejdet med ”Fællesskab”

Vi har nu afholdt forældremøder, hvor forældrene har bidraget med input til styrkelse af klassens fællesskab og trivsel. Dette har de altid gjort, men dette indgår nu i skolens reviderede trivselsplan, som er lige på trapperne.

Evaluering af skolens samlede undervisningstilbud

Den samlede evaluering af ovenstående viser, at vi stadig er i en god udvikling og vi løbende forholder os til de problematikker og tiltag, der måtte komme.