Matematik

Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Stk. 2. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Kilde: undervisningsministeriet.

Matematikundervisningens formål er at sikre, at det enkelte barn bliver i stand til at anvende matematikkens mange redskaber, og til at udvælge det redskab, der er mest hensigtsmæssigt at benytte i en given sammenhæng. Formålet er endvidere at udstyre dem med redskaber, der er med til at gøre dem i stand til at forstå, analysere og deltage i den samfundsmæssige debat og den demokratiske proces.

Matematik i Indskolingen

Når børnene starter i Indskolingen har de mange forudsætninger. De benytter tegning som et middel til beskrivelse, de benytter tal i forbindelse med dagligdags begivenheder og de kan forstå informationer, der indeholder faglige udtryk. Disse faglige erfaringer bygger de videre på ved at deltage i lege, spil og undersøgelser på skolen. Deres intuitive matematikforståelse bliver dermed gradvist udviklet til matematisk begrebsdannelse. Eleverne benytter forskellige udtryksformer og inddrager sproget, sanserne og kroppen i arbejdet. I videst mulig omfang arbejdes der med konkrete størrelser og aktuelle forhold i børnenes dagligdag.

Formålet med matematikundervisningen i indskolingen er

  • at børnene bliver fortrolige med titalssystemet

  • at børnene bliver fortrolige med plus og minus

  • at børnene lærer 10`er- overgange

  • at børnene øves i klokken, pengesystemet, datosystemet, rumfang og vægt.

  • at børnene kan ordne ting efter antal, størrelse, form og vægt

  • at børnene øves i simpel geometri og det sprog der hører til

  • at børnene forstår matematik som en naturlig del af os selv og verden omkring os

I indskolingen arbejder vi ikke med noget fælles bogsystem. Vi bruger konkret materialer som f.eks. mælkelåg, tommestokke, positionsterninger, spil, talkort, mønsterbrikker m.m.

Ligeledes suppleres der med kopiark, eller lærerproduceret materialer.

Yngste (Børnehaveklassen)

Vi træner i at tælle, bl.a. ved at bruge mælkelåg. Går på tal- og cifre-jagt i vores omgivelser. Bruger talkort til talsortering og lægger talslanger. Arbejder med ”gode venner”. Arbejder med regnehistorier. Lærer 10`er remsen ved at bruge kroppen.

Spiller forskellige matematikspil, hvor de lærer at veksle 1`ere til 10`ere. Leger købmand.

Yngste 1 (1.klasse)

Vi fortsætter den legende og naturlige indlæring, så forståelsen for matematik som en naturlig del af tilværelsen øges. Børnene skal blive fortrolige med titalssystemet så de kan læse og skrive tallene op til 100. De skal lære at anvende konkret materialer (tommestok og positionsklodser) når de skal regne mindre plus- og minusstykker ud. Børnene skal ligeledes lære at forstå det matematiske sprog så de forstår udtrykkene: ”lægge sammen”, ”plus”, ”trække fra” og ”minus”.

Yngste 2 (2.klasse)

Der arbejdes videre med titalssystemet og i at kunne læse tal i hundrede og tusind. Der arbejdes videre med plus og minus. Børnene introduceres til minus med 10 overgange samt simple gangestykker og træning af den lille tabel.

Delmål

Når børnene er færdige med indskolingen forventes det, at de har opbygget en grundlæggende talforståelse, samt at de er i stand til at vælge og benytte den korrekte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge. Det forventes endvidere, at de har kendskab til de grundlæggende matematiske begreber og deres anvendelse, samt at de er i stand til, blandt andet i samarbejde med andre, at løse problemer hvor matematik benyttes.

Matematik i Mellemgruppen

I Mellemgruppen er elevernes erfaringer fra skolen, såvel som fra deres egen hverdag, fortsat udgangspunktet for undervisningen. Gennem deres selvstændige medvirken ved opbygningen af de faglige begreber, udvikler eleverne deres forståelse af matematikken. I løbet af mellemgruppen opnår eleverne erkendelse af, at matematikfaget er et brugbart og alsidigt værktøj til løsning af såvel praktiske som teoretiske problemer. Eleverne skal gennem samarbejdet i klassen erkende fællesskabets betydning for tilegnelsen af faget.

Formålet med matematikundervisning i Mellemgruppen er

  • at børnene bliver fortrolige med hele tal, decimaltal, brøker, Pi og procent

  • at børnene bliver fortrolige med de fire regnearter og vise forskellige metoder skriftlig og mundtlig

  • at børnene bliver i stand til at vurdere, hvornår hvilken slags regning er relevant

  • at børnene lærer at anvende lommeregner og computer når det er relevant

  • at børnene øves i simple formler, ligninger og funktioner

  • at børnene øves i at tegne og aflæse koordinatsystemer, tabeller og diagrammer

  • at børnene bliver i stand til at udregne areal, omkreds og rumfang og bruge relevante begreber

  • at børnene bliver øvet i problemregning

  • at børnene bliver øvet i simpel sandsynlighedsregning

I mellemgruppen har vi forskellige grundbøger og engangsbøger, som bliver brugt til at understøtte de forskellige emner vi arbejder med, sammen med alle de konkrete ting eleverne er vant til i indskolingen. Eleverne har kladdehæfter som er deres arbejdsbog.

Mellem (3. klasse)

Vi øver den lille tabel ved at hoppe tabellerne på talslanger og hinkeruder. Vi arbejder med plus, minus og lidt gange ved brug af positionsklodser, og udviklingen af egne metoder. Ved simple optælling af forskellige emner bruger vi koordinatsystem og søjlediagrammer, som derved også trænes. Indenfor geometrien arbejder vi fra at tælle firkanter til at lave gangestykker og kunne regne areal i forskellige figurer.

1. mellem (4. klasse)

Vi øver den lille tabel, gange og division i samarbejde med andre fag, fx skolehaver og hvilken matematik bruger vi derhjemme når vi handler og laver mad. Indenfor geometrien arbejder vi med kvadrater, trekanter og vinkler. Vi øver os i at tegne i geometri programmer på computer og øver os i hvornår det er relevant at bruge lommeregner

2. mellem (5. klasse)

De fire regnearter bliver øvet, og metoderne smartere og smartere. Geometrien udvider vi med cirklen, omkreds og Pi. Funktioner og ligninger introduceres og øves. Vi øver procentregning og brøker og arbejder desuden med decimaltal. Eleverne bruger plancher og computer til at fremlægge geometriske figurer, samt udregninger af areal, omkreds. Og vi klipper og former geometrien i julehjerter, serpinsky trekanten og æsker.

3. mellem (6. klasse)

Vi begynder at regne med decimaltal og brøker, og primtallene introduceres. Vi fortsætter med procentregning og forholdstal, og arbejder med valuta. Geometrien udvides med rumfang og diagonaler. Handelsregning introduceres, og eleverne lærer at beregne rente. Arbejdet med koordinatsystemer udvides. Vi laver regnebøger til yngre elever.

Delmål

Når eleverne er færdige med Mellemgruppen forventes det, at de har opnået en erkendelse af, at matematikken er et brugbart og alsidigt værktøj til løsning af såvel praktiske som teoretiske problemer. Det forventes endvidere, at de har et godt kendskab til en bred vifte af matematikfagets begreber, således at de er i stand til selvstændigt og i samarbejde med andre at anvende disse til at opstille og løse et bredt udsnit af problemstillinger.

Matematik i Udskolingen

I udskolingen kan eleverne i højere grad end tidligere tilegne sig nyt fagligt stof alene eller i samarbejde med hinanden. Lommeregner og computer spiller en væsentlig rolle ved beregninger og tegninger, og arbejdet kan derfor koncentreres om, hvordan man kan bruge matematikken til at løse forskellige problemstillinger.

I udskolingen fokuseres der blandt andet på følgende områder af faget

  • De reelle tal

  • Kvadratrødder

  • Potenser og tier-potenser

  • Brøker

  • Variable

  • Ligninger, reduktion og omskrivning

  • Grafisk ligningsløsning

  • Formler

  • Funktioner

  • Lineære funktioner

  • Grundlæggende geometriske konstruktioner og egenskaber ved geometriske figurer

  • Geometriske beregninger

  • Pythagoras sætning

  • Ligedannethed og kongruens

  • Målestoksforhold

  • Rente

  • Statistik

  • Sandsynlighed

  • Kombinatorik

  • Kende regningsarternes hierarki samt begrunde og anvende regneregler

Delmål

Når eleverne er færdige med udskolingen forventes det, at de har opnået et sikkert kendskab til en bred vifte af matematikfagets begreber. Det forventes endvidere, at de er i stand til at inddrage de relevante matematiske begreber i løsningen af mangeartede problemstillinger, selvstændigt såvel som i samarbejde med andre.

Slutmål for faget matematik

Det forventes at eleverne har tilegnet sig færdigheder indenfor matematikfaget, der gør dem i stand til at fortsætte et uddannelsesforløb af en hvilken som helst art på et alderssvarende niveau. Derudover forventes det, at de har opnået lyst og evne til at anvende matematikkens begreber bredt i deres dagligdag såvel som i uddannelsesmæssige sammenhænge. Endelig forventes det, at de er blevet udstyret med matematikfaglige redskaber, der er med til at gøre dem i stand til at forstå, analysere og deltage i den samfundsmæssige debat og den demokratiske proces.