Historie

Formålet med faget historie er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder.

Vi tager stilling og handler på baggrund af viden, personlige og fælles erfaringer, forestillinger om nutiden og forventninger til fremtiden. Vi bruger altså et tidsperspektiv – med andre ord historie – til at forstå os selv og vores omgivelser, hvorfor det er blevet, som det nu er, og til at reflektere over vores handlemuligheder. Historie bruges også til at opbygge og styrke sammenhængskraften i fællesskaber som fx det nationale. Historie er derfor en integreret del af vores liv, og det er et eksistentielt grundvilkår, at vi er historieskabte og medskabere af historisk udvikling.

Historie er også et fag, der udøves på mange forskellige niveauer fra skolen til forskningsinstitutioner. På alle niveauer gælder det: at beskæftige sig med historie er at beskæftige sig med mennesker i et samfund i et forandringsperspektiv. Det betyder, at tolkninger af fortiden må ses i sammenhæng med forståelser af nutiden og de forventninger, vi nærer til fremtiden.

Undervisningen fra 3. til 9. klasse skal fremstå som et sammenhængende forløb.

Undervisningen skal udbygge og kvalificere elevernes indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er et resultat af – ofte langvarige – udviklingsprocesser, og derved styrke de historiske forudsætninger for, at eleverne forstår deres samtid og reflekterer over deres muligheder.

Centrale kundskabs- og færdighedsomåder (CKF)

1. Udviklings- og sammenhængsforståelse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie

  • forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler

  • gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder

  • forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng.

2. Kronologisk overblik

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk

  • karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i

  • indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet

3. Fortolkning og formidling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder

  • definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik

  • indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom

  • formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag

  • søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger

  • vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden

  • udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb

Historiekanon

Undervisningen tager udgangspunkt i fagets kanonpunkter, der er opstillet kronologisk herunder. Undervisningen kan være tilrettelagt tematisk eller i en sammenhæng med andre fag, men skal lede frem mod kronologien i kanonpunkterne.

Nedenstående kanonpunkter er opstillet kronologisk og indgår i undervisningen:

  • Ertebøllekulturen

  • Tutankhamon

  • Solvognen

  • Kejser Augustus

  • Jellingstenen

  • Absalon

  • Kalmarunionen

  • Columbus

  • Reformationen

  • Christian 4.

  • Den Westfalske Fred

  • Statskuppet 1660

  • Stavnsbåndets ophævelse

  • Stormen på Bastillen

  • Ophævelse af slavehandlen

  • Københavns bombardement

  • Grundloven 1849

  • Stormen på Dybbøl 1864

  • Slaget på Fælleden

  • Systemskiftet 1901

  • Kvinders valgret

  • Genforeningen

  • Kanslergadeforliget

  • Augustoprør og Jødeaktion 1943

  • FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

  • Energikrisen 1973

  • Murens fald

  • Maastricht 1992

  • 11. september 2001

Undervisningens tilrettelæggelse

3. – 4. klassetrin

Eleverne møder historiefaget i skolen med de forskellige forståelser, som de har erhvervet i deres hverdagsliv, og undervisningen bygger videre på disse forudsætninger.

I undervisningen inddrages stof, der kan udvikle elevernes forståelse af andre tiders livsvilkår, samfund og kulturer, og som kan relateres til deres egen erfaring.

Eleverne øver sig over tid i at påpege og diskutere forskelle mellem fortidige og nutidige levevilkår. Det sker bl.a. gennem læsning af historiske fremstillinger, ved at se billeder og film. Når det kan lade sig gøre besøges museer og der oprettes værkstedsaktiviteter.

Begreber som før, samtidig med og efter forsøges placeret i tidsfriser af forskellig karakter. På den måde arbejdes hen mod, at eleverne kan se sammenhænge mellem tid og udvikling. Eleverne skal i arbejdet med læremidlerne kunne udvikle deres evne til at læse, lytte, fortælle, genfortælle, beskrive, illustrere, rekonstruere og dramatisere.

Undervisningsministeriet henstiller til at følgende kanonpunkter indgår i 1. forløb: Fra Ertebøllekulturen til Absalon.

På RNF tager vi gerne udgangspunkt i historiske fortællinger. Gennem fortællingerne udfordres eleverne til at forholde sig til historiske begivenheder og personer.

Vi inddrager også elevernes næromgivelser og hverdagsliv. Vi udfordrer også elevernes forestillinger om egne og andres kulturer, livsformer og værdier udfordres og perspektiverer ved at inddrage aspekter fra andre kulturer.

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum.

Eleverne arbejder ofte ud fra egenfremstillede tidsfriser.

Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes umiddelbare historieforståelse.

Undervisningen tilrettelægges, så eleverne anvender varierede erkendelses- og fremstillingsformer.

Gennem fortællinger, tegninger, dramatiseringer og rekonstruktioner oparbejdes elevernes evner til at gengive historiske begivenheder.

Undervisningen skal gøre det muligt for eleven at

  • fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv

  • fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform kende til hverdagen i andre kulturer

  • gengive historiske fortællinger fra dansk historie

  • etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden

  • fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv

  • opsøge viden om fortiden i forskellige medier

5.-6. klassetrin

Undervisningen lægger op til, at eleverne styrker deres kritiske sans og forudsætninger for at bedømme forskellige informationskilder.

I løbet af 2. forløb lærer eleverne betegnelser for tidsepoker og kan placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng.

Undervisningen tilrettelægges fortsat, så eleverne anvender varierede erkendelses- og fremstillingsformer.

Der udvælges i 5. og 6. klasse læremidler, der gør det muligt for eleverne at udvikle deres evne til at undersøge, beskrive, sammenligne, problematisere, diskutere, fortolke og forklare.

Læremidlerne kan derfor omfatte: faktuelle og fiktive historiske fremstillinger og film, it-baserede materialer, herunder internettet, kildemateriale, historisk atlas og lærebøger.

Undervisningsministeriet henstiller til at følgende kanonpunkter indgår i 2. forløb: Fra Kalmarunionen til Statskuppet 1660.

I undervisningen styrker eleverne deres forudsætninger for at beskrive og diskutere faktorer og aktører, som har spillet en væsentlig rolle for udviklingen lokalt og nationalt.

Eleverne præsenteres for typiske opdelinger af dansk historie og fortsætter med at udvikle og kvalificere deres tidsfriser. Væsentlige årstal begrundes og placeres på tidsfriserne.

Undervisningen lægger op til, at eleverne formulerer spørgsmål, der med lærerens hjælp bearbejdes til problemstillinger. Med udgangspunkt i problemstillingerne hjælpes eleverne i at udvælge informationskilder, der kan belyse de valgte problemstillinger.

Med afsæt i historiske spor, som undersøges og indgår i fortællingen, styrkes elevernes lyst og evne til at skabe historiske fortællinger.

Ved at bruge forskellige informationskilder styrker eleverne deres kritiske sans og forudsætninger for at bruge og bedømme disse.

Undervisningen skal gøre det muligt for eleverne at

  • fortælle om magtforholdet mellem konge og kirke i Danmark

  • fortælle om mødet mellem europæerne og andre folk og forklare magtforholdene

  • kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på det erhvervsmæssige og kulturelle områder

  • gengive eksempler på dansk indflydelse i udlandet og karakterisere mødet mellem dansk og fremmed kultur

  • fortælle om kendte danske kvinder og mænd og vurdere, om deres indsats kan spores i dag

  • beskrive samspillet mellem den enkelte, gruppe og det nationale fællesskab i et udviklingsperspektiv

  • beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i et samspil med verden udenfor

  • kende betegnelserne for tidsepoker og kunne placere dem i en absolut kronologisk sammenhæng

  • formulere enkle historiske problemstillinger og diskutere forskellige tolkninger af fortiden

  • anvende kildekritiske begreber og diskutere, med hvilken sikkerhed fortiden kan beskrives

  • formulere historiske fortællinger og selv etablere historiske scenarier på baggrund af erhvervet viden

7.-9.- klassetrin

Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne i stadigt større omfang anvender og udvikler deres kritiske sans og forudsætninger for at bruge og bedømme forskellige informationskilder – herunder internettet og andre elektroniske medier. Gennem undersøgelser af historiske beretninger i forskellige medier øver eleverne sig i kritisk at skelne mellem faktuelle informationer og ophavsmandens forklaringer og fortolkninger.

I løbet af 3. forløb tilrettelægges undervisningen således, at eleverne bliver fortrolige med absolut kronologi. Eleverne opøves i at opsøge viden og bearbejde disse oplysninger samt vurdere deres kildeværdi.

Undervisningen tilrettelægges fortsat, så eleverne anvender varierede erkendelses- og fremstillingsformer.

Der udvælges til undervisningen i 7., 8. og 9. klasse læremidler, der gør det muligt for eleverne at udvikle deres evne til at problematisere, analysere, reflektere, begrunde, vurdere, forklare og fremstille. Læremidlerne kan derfor omfatte: fortidsrepræsentationer på internettet, dramadokumentariske produktioner, it-baserede materialer, samlinger af kilder og metoder til deres anvendelse, lærebøger, oversigtsværker og eksempler på historiebrug.

Undervisningsministeriet henstiller til at følgende kanonpunkter indgår i 3. forløb:

Fra Stavnsbåndets ophævelse til 11. september 2001.

Undervisningen fokuserer på skiftende epokers menneske- og samfundssyn, således at eleverne får kendskab til, hvordan samfundsmæssige fællesskaber bliver reguleret. Det sker ved at arbejde med forskellige tidsaldres styreformer og ved at undersøge, hvordan den enkelte i praksis er blevet inddraget i beslutningsprocesserne.

Elevernes egne holdninger og meninger udfordres i mødet med politiske begrundelser for udvikling af en international retsorden.

Eleverne udbygger deres færdigheder i at udarbejde fagligt relevante problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.

Undervisningen skal gøre det muligt for eleverne at

  • kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, og hvilke der er forskellige og baggrunden herfor

  • forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud

  • sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene

  • give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer

  • karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider

  • kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter de giver den enkelte

  • kunne beskrive fortidige tidsaldres former for magtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser

  • kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og gøre det muligt at vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter

  • søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere kildeværdi

  • formulere problemstillinger og løsningsforslag hertil